Hurtig levering1-5 hverdage
Fragt kun 14,-Fri fragt over 499,-
13 januar 2020

Plus size, timeglasfigur eller æbleform? Find din kropstype og klæd dig efter den!

Lad os starte med at slå én ting fast: Alle kropsformer - og alle kvinder - er unikke og smukke!

Uanset om du er plus size, har brede eller smalle hofter, store eller små bryster eller noget helt fjerde, er du skøn som du er :-)

Du fortjener at have det godt i din krop HVER dag. Og som alle kvinder ved, føler man sig bare bedre tilpas ved at klæde sig nogenlunde efter ens kropstype.

Men hvilke kropstyper er der? Hvad kendetegner de forskellige kropstyper? Og hvad for noget tøj fungerer til en given kropstype?

Det går vi i dybden med i dette blogindlæg, hvor vi undersøger tre kropstyper --> plus size, timeglasfiguren og æbleformen.

Så bliv endelig hængende og bliv klogere på tre kropstyper :-)

Plus size - de frodige kvinder


Det er først i de senere år, at plus size rigtig for alvor er blevet anerkendt som størrelse. Modebranchen har tidligere kun fokuseret på super slanke modeller. Men nu er der kommet hul på bylden, og store og frodige kvinder hyldes verden over! Og det kan også ses hos de store tøjbrands, der alle nu har dametøj i store størrelser.

3 kendetegn ved plus size:

  • Fyldig barm
  • Stor numse
  • Generelt bare lidt mere af det hele! :)

3 kendte plus size kvinder:

  • Kate Wasley (model)
  • Georgia Pratt (model)
  • Tara Lynn (model)

Hvornår er man plus size?

Der er mange holdninger til, hvornår man er plus size. Men der er nu nogenlunde enighed i branchen om, at plus size er størrelse 42 og op.

Hvad kendetegner plus size tøj?

Plus size tøj er ikke bare større størrelser. Nej, selve pasformen er anderledes og unik, fordi der er taget højde for kvindens kurver.

Blandt andet er der mere plads til barm, overarme og numse. Der er også bedre plads til benene, da både lår og lægge ofte er noget større end i mindre størrelser.

Der er ganske enkelt langt mere rummelighed og bevægelsesfrihed i plus size tøj! På den måde kan selv den frodigste kvinde have det skønt uanset outfittet.

Tøj du bør gå efter som plus size

Vi har lige lært, at tøj til store kvinder generelt er designet, så alt fra bukser til trøjer bør passe alle plus size kvinder.

Men der er alligevel noget dametøj i store størrelser, der passer ekstra godt til plus size kvinder. Et eksempel er lange plus size kjoler: En skøn kjole - der er lidt løs i det - er helt perfekt, fordi der er masser af bevægelsesfrihed. Hvis du som kvinde også er liiiidt træt af din måske ikke så flade mave, er en løs kjole perfekt til at skjule den lidt.

En kimono er også et rigtig godt valg, fordi den både er smart, trendy og løs. En kimono er en smuk og alsidig overgangsjakke, der oprindeligt kommer fra Japan. Den kommer i mange farver og varianter og med enten lange eller korte ærmer.

Timeglasfigur - den ‘klassiske’ kropsform

Timeglasfiguren er nærmest blevet indbegrebet af den feminine krop, og det har film- og popkulturen i den grad bidraget til. Hos denne kropstype er det især bryster og bagdel, der dominerer og bliver lagt mærke til.

3 kendetegn ved timeglasfiguren:

  • Store bryster
  • Stor numse og brede hofter
  • Smal talje

3 kendte kvinder med timeglasfigur:

  • Marilyn Monroe (skuespiller og model)
  • Beyonce (sangerinde)
  • Christina Hendricks (skuespiller)

Det her tøj bør du gå efter som timeglasfigur

Vi kan ikke anbefale det nok → find nogle gode bh’er! Alt tøj ser bare pænere ud, når de frodige former sidder, hvor de skal.

Hvis du er formet som et timeglas, bør du også klæde dig elegant og klassisk. Det vil ikke gøre noget godt for din figur at gå i for laset tøj. Mange kvinder vil være misundelige på din flotte talje, så den bør du være stolt af og fremhæve.

Derfor er det en god idé at fokusere på tøj, der fremhæver netop barm og talje. Kropsnært tøj er generelt et hit for timeglasfiguren, fordi det fremhæver din figur. Skjorter, der er skåret tæt til kroppen, giver din figur et strømlinet look. Og kjoler, der går ind ved taljen, understreger din flotte timeglasfigur.

Et par generelle tips til timeglasfiguren:

  • Bukser skal du være lidt varsom overfor. De kan hurtigt stramme over lårene, og måske ender din mave med at stritte ud over buksekanten. Gå derfor efter løse bukser med stretch foroven.
  • Gå altid efter kjoler, der løfter dine bryster og forlænger taljen.
  • Smykker er altid et hit, men bær enkle smykker om halsen (for dine bryster tiltrækker formentlig allerede rigelig opmærksomhed). En broche på skulderen er et godt bud, fordi den trækker opmærksomhed væk fra kavalergangen.

Æbleformet - Alt er større syd for navlen

Æbleformede kvinder har generelt deres tyngdepunkt tættere på jorden, og maven er ganske stor og fyldig. Samtidig er brysterne ofte små, mens bagdelen er til den flade side.

3 kendetegn ved æbleformen:

  • Stor og fyldig mave
  • Små/normale bryster
  • Flad bagdel

3 kendte æbleformede kvinder:

  • Catherine Zeta Jones (skuespiller)
  • Queen Latifah (musiker, skuespiller og model)
  • Kelly Osbourne (sangerinde, skuespiller og forfatter)

Det her tøj bør du gå efter som æbleformet

Æbleformede kvinder har - desværre - ofte et negativt syn på deres krop. Og det er en skam, for det er nemt at gøre æblerne skønne og helt fantastiske!

Ligesom for timeglasset er en god bh virkelig vigtig. Det løfter og støtter dine bryster, så de ikke falder i et med den noget fyldige mave.

Du kan også komme langt ved at bruge farver, mønstre og strukturer. Hvis du kombinerer noget ensartet med mønster, bryder du din skikkelse op og genskaber den på en skøn måde.

Et par generelle tips til æbleformen:

  • Gå efter bukser, hvor der er lukning i siden, så de er helt glatte foran på maven. Benene skal have vidde, og de må ikke stramme over lår og numse. Og hold dig langt væk fra bælter.
  • Lange bluser er gode! Maven skal dækkes, og det er kun godt, hvis stoffet har en rynkeeffekt, da det fjerner fokus fra maven.
  • Nederdele er fine, men husk at de skal være glatte foran. Så gå altid efter nederdele med sidelukning.
  • Glatte kjoler, der slutter lige over knæet, er også ofte rigtig gode for dig med en æbleform. Hvis du er et ‘højt’ æble, kan kjolen dog godt være lidt længere.

Gå på opdagelse i plus size tøj 

Vi håber, du nu er blevet klogere på plus size, kropstyper og hvilket tøj du med din kropstype bør gå efter. Og vil du allerede i dag udvide garderoben med tøj, der passer din kropstype, bør du tage et kig på Zancasonnes store udvalg af plus size tøj. Du vil helt sikkert finde noget, der vil se fantastisk ud på dig, og som du bare må eje!

 

Relaterede artikler:

Tilmeld vores nyhedsbrevModtag seneste nyt om alt fra tilbud og udsalg til konkurrencer, nye produkter og meget meget mere.

Til toppen